TOUR MANAGER GUIDE & SERVICES ABOUT RAFAEL CV CONTACT GALLERY

Den uundværlige rejseleder

Frem for alt er Rafael en utrættelig rejsende. Med en umættelig trang og videbegær har Rafael fra en tidlig alder kastet sig ud i verden. I årenes løb har dette kald ikke blot styrket hans lidenskab for og kendskab til en vifte af forskellige sprog. Den har også forsynet Rafael med en kulturel alsidighed og således højnet hans evne til med en forbløffende hurtighed at kunne omstille og tilpasse sig alverdens miljøer. Udover at have bevæbnet Rafael med en bred viden om byer, lande og steder har den konstante rejsekløen tillige skærpet hans sans for mennesker, hvilket om noget andet også har været den primære drivkraft bag hans mange rejser.

Det er derfor helt naturligt at Rafael har valgt en professionel karriere i rejsebranchen. Som den fuldendte globetrotter er han vel rustet til at imødekomme forventninger fra selv de mest krævende kunder. Med de mange års erfaringer har Rafael stadig dyb respekt for en turistbranche, som har været i stand til at forny sig og på autentisk vis gribe en verden, som er under en evig forvandling og globalisering. Udsagnet ”at leve er at rejse” er for Rafael en selvfølgelighed, som i dag synes i stadig højere grad at beskrive det moderne menneskes vilkår.

Sideløbende med beskæftigelsen i turistbranchen har Rafael med ildhu dyrket litteratur, film samt andre kulturelle udtryksformer i den overbevisning at kommunikation er det vigtigste middel til at begå sig i en konstant foranderlig og tempofyldt verden. Hans akademiske karriere har i særlig grad været en beskæftigelse med biografien, - en ellers overset genre. I sit afsluttende og yderst roste speciale med udgangspunkt biografiens håndværk illustrerer Rafael, hvorledes biografikeren etablerer en sandfærdig historie ud fra sorteret viden. Gennem sit eget fortløbende arbejde og eksperimenteren med den litterære genre er Rafael af den overbevisning, at ordets forførende kraft bedst påskønnes i værker, hvor fantasien har frie tøjler. Med henblik på at fremme sin egen kreativitet påtager Rafael sig en række skriveopgaver, hvor målsætningen er at kommunikere et klart budskab.